Jeg tog fejl – målinger kan bruges

“Målinger omkring trivsel er håbløse” har jeg formentlig sagt nogle gange igennem mine 15 år som leder.

Frustrationer som leder

De frustrationer vi i ledelsen stod med, efter en stor og flot trivselsmåling, indeholdende en masse små lækre detaljer, fra de mere end 90 spørgsmål, var store. Mest fordi det var svært at overskue, hvad man egentlig skulle gøre for at hæve trivslen.

Bevares, der var selvfølgelig nogle punkter der skilte sig ud, og så smed vi en masse energi efter det, for så gangen efter se, at et andet punkt var i krise. Tit og ofte, følte jeg slet ikke at jeg kunne genkende billedet af trivslen i hverdagen. Når jeg spurgte medarbejderne, så var det typisk noget med, at de ville sende et signal til den øverste ledelse, så resultatet var slet ikke retvisende.

Derfor har jeg haft et anstrengt forhold til, tilfredshed- og trivselsmålinger. Det kunne have været endt der, men det gjorde det ikke.

For jeg er heldigvis rigtig nysgerrig, og meget åben overfor nye input.

En nem og enkel arbejdsglædemåling bliver født

I foråret 2017 stødte jeg tilfældigt ind i Morten fra ARGA Survey, via LinkedIn. Vi havde et møde, hvor vi hver især fremlagde vores synspunkter, han for og jeg imod brugen af trivselsundersøgelser.

En længere historie kort, så havde Morten et helt andet syn på målinger, som var meget mere mig, og resulterede i det fedeste samarbejde igennem 6 måneder.

Vi har nu skabt, (og testet den af på en større kunde) en arbejdsglædemåling som sparker bagdel. Målingen giver et retvisende billede af status for arbejdsglæden, som kunden kan genkende, og samtidig er det et vildt konkret værktøj, som rent faktisk øger arbejdsglæden.

Det hele er bygget op på min arbejdsglædemodel WAO. Med Mortens kæmpe viden indenfor målinger, min for arbejdsglæde, og vores fælles udgangspunkt om, at det skal være enkelt, er det lykkedes.

Vi står nu med en måling, der er enkel med kun 22 spørgsmål, som giver et fantastisk billede af arbejdsglæden her og nu. Og pga. den enkle metode, kan vi let gentage målingen fx hvert halve år eller hyppigere, hvilket giver en helt anden dynamik end de fleste er vant til. Derudover kan kunden få helt præcise handlinger, som vil gå ind og øge arbejdsglæden.

Lærer af mine fejl

Så ja, JEG TOG FEJL, målinger kan vitterlig bruges, hvis vi bare gør det på den rigtige måde, og super enkelt.

Derfor vil du ikke høre mig sige “Målinger omkring trivsel er håbløse” nogensinde igen.

Arbejdsglædemålinger kan vitterlig øge arbejdsglæden, det er min nye overbevisning, og jeg kommer til at bevise det, igen og igen, sammen med min super seje MåleMand, Morten Birk Olsen.

De arbejdsglædeligste hilsner

Jacob

Du kan læse mere her om vores ArbejdsglædemålingEller kontakte mig hvis du vil inspireres til mere arbejdsglæde

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.