Har I en vision? Giver den mening og energi? Hvis nej, så læs med her.

Har I en vision? Giver den mening og energi? 
Hvis du svarer nej, så læs med her. Sælger I kokosnødder, i en revisions virksomhed, så læs ikke med her.

Når vores job giver mening, så er vores energi grundlæggende god, og arbejdsglæden kan blomstre. 

Hvis vi så kan tilføje meningen i teamet, og skabe et sammenhold omkring den mening, jamen så har vi en levedygtig energi i selve arbejdet. 

For nu vil jeg og kollegaerne holde hinanden op på det, og huske hinanden på, hvorfor det er vi skaber det her sammen. 

 

Visioner har ikke altid den effekt de er tiltænkt

Det er mere enkelt end du tror, at skabe denne mening i arbejdet.

Mange arbejdspladser har en vision, som egentlig skal skabe mening og energi. 

Jo mindre arbejdspladsen er, jo mere energi vil visionen formentlig give.

For større virksomheder, bare over 50 medarbejdere, så har visionen ikke samme effekt.

Det skyldes at vi længere ‘nede’ i virksomheden, slet ikke oplever det samme i vores hverdag, som de ord der er skrevet/talt/sunget/tegnet…..(man kan være meget kreativ med visioner)

Hvad gør vi så? Nogle forsøger at oversætte visionen til sin egen hverdag, det bliver typisk en smule mudret, og dermed mister det effekten.

Jamen hvad gør vi så?

 

Sådan laver I jeres egen vision

I laver jeres egen vision, i jeres afdeling!  

Uanset om I er en del af en mindre eller stor helhed, så skal I sammen lave en vision for jer.

“Jamen hvad hvis vi får lavet en vision der går en helt anden vej, end det virksomheden ønsker?”

Det sker ikke, det vil uanset hvad, komme til at støtte op omkring arbejdspladsens mål og strategi. 

Medmindre I ønsker at sælge kokosnødder, i en revisions virksomhed, så kan den godt blive lidt svær 😉

Hvordan laver I så den vision for jeres team?

Start med at finde ud af, hvorfor er I der? Hvad er det I laver hver dag, som rent faktisk gør at I synes det er fedt?

Hvornår og med hvad, sker det, hvor I bare kan mærke, det her det er så fedt.

I kan mærke gåsehud og en ægte glæde inden i, hvornår sker det?

Tal om det, sæt flere ord på, skriv ned, og kog så det I har skrevet ned til en enkelt sætning, eller nogle ord.

Husk, det skal være noget I ønsker at stræbe efter, f.eks.:

  • Vi leverer altid perfekt kundeservice, med et blink i øjet
  • Vi giver børn den start på livet, der gør dem til hele mennesker
  • Kunderne skal kildes, både på krop, sjæl og smagsløg
  • Vi fejler og lærer, når kunderne smager

Ja eller det som nu passer ind, ovenstående kan selvfølgelig bruges. Men I skal selv finde frem til det, så det giver mening og forståelse hos jer.

Det behøver hverken at rime eller give mening for andre end jer!

 

Visionen har en udløbsdato

Lad den vision I laver leve, indtil den ikke giver energi mere, så laver I en ny.

I og jeres opgave udvikler sig, så derfor skal den opdateres når I ikke kan mærke den mere.

At skabe en vision sammen, er en del af arbejdsglædeskabelsen. Og arbejdsglæde skal vi have fokus på, hvis vi ønsker at beholde og tiltrække kollegaer, det skal være fedt at gå på arbejde!

 

Hvis I ønsker sparring, hjælp eller inspiration til arbejdet, så giver jeg gerne en hånd med.

Alternativt, køb min gør-det-selv bog, Tillidsbaseret Ledelse – vejen til arbejdsglæde, her kan du læse afsnittet: Vision

Og ellers, rigtig god fornøjelse med at skabe jeres vision.

Dbh

Jacob

jacob@workjoy.dk

Tlf. 40 33 33 38

No Comments

Post A Comment